MC

Dansk stand-up's humørlokomotiv

Siden hans 2.plads ved "DM i Stand-up" tilbage i 2001, har der været fuld fart på dette humørlokomotiv, hvis arbejde alle danskere burde have kendskab til, medmindre de har befundet sig i en isoleret bunker under jorden de sidste mange år.

MC's comedyregister er alenlangt og ingen burde være i tvivl om, at vi her har at gøre med en komiker der faldt i komikergryden som spæd og efterfølgende ikke har lavet andet end at skrive og underholde. På scenen nyder tilhøreren godt af hans store rutine, de skøre, men velformulerede tanker og hans evne til at læse sit publikum, så man kun kan spænde sikkerhedsselen, overgive sig til grinet og håbe at han sætter sine passagerer af, i forholdsvis uskadt tilstand.

MC er kort for Michael Christiansen - men MC er ikke som andre Michael Christiansen'er. MC er nemlig et ganske unikt humorfænomen og én af de mest anvendte comedywritere til radio og TV, som han også meget tit selv medvirker i, som for eksempel "Tjenesten" på P3 og DR2, eller "Gustne Gensyn" og "Brian Mørk Show" på TV2 Zulu, men det er når han står foran et levende publikum, med en tændt mikrofon i hånden, at man for alvor kan se hvilket stof han er gjort af.

MC er i øvrigt også en erfaren konferencier, der har kædet flere større koncerter sammen med navne som bl.a. Kashmir og Oh No Ono.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på MC er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på MC

For booking af MC ring til standupkomikere.dk - Tlf. 7020 3648

 Menu
  stand-up komiker
 Kontakt
Bookingtelefon: 7020 3648
Email: mail@nkmusic.dk
 Øvrige sites